Festivalens program
Åbningskoncert
Trio con Brio Copenhagen åbner festivalen sammen med deres musikalske venner med et festligt og afvekslende program. Vi hører Bach solo, Boccherinis fyrige spansk-inspirerede ”Fandango”-kvintet samt romantiske værker af vores danske Gade og ikke mindst Schumanns pragtfulde klaverkvartet.
Tidspunkt: kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
Mostly Strings
Mostly Strings med ikke så lidt klarinet! Brahms mesterværk for klarinet og strygekvartet blev skrevet, efter at komponisten faktisk allerede var holdt op med at komponere. Desuden brillerer Den Danske Strygekvartet med deres prisbelønnede Nielsen, og vi får fornøjelsen af Schuberts udødelige mesterværk ”Arpeggione” denne gang for cello og guitar.
Tidspunkt: kl. 20:00
Mogens Dahl Koncertsal
From Bach to Beatles
From Bach to Beatles med aftenens hovedperson guitaristen Göran Söllscher i Rundetaarns stemningsfulde og til guitar perfekt egnede akustik. Beatles sange bliver blandet med Bachs cellosuite i Söllschers egen transkription, og desuden hører vi folkemusik – fra Irland for klavertrio og fra Skandinavien for strygekvartet.
Tidspunkt: kl. 19:30
Rundetaarn
Natkoncert
Natkoncert + besøg i observatorium
Gå ikke glip af festivalens eneste natkoncert med indbygget stjernekiggeri i Rundetaarns Observatorium både inden og efter koncerten. Der bydes på stille, tænksom musik i den mørke nat.
Tidspunkt: kl. 22:00
Rundetaarn
Virtuosi!
Festivalens musikere folder sig ud på slap line i et underholdende, virtuost program. Sjældent opførte værker som Rimskij-Korsakovs eksotiske ”Den Indiske gæsts sang” høres sammen med klarinettisternes glansnummer Webers klarinetkvintet.
Tidspunkt: kl. 17:00
Den Sorte Diamant
Contrasts
Musikalske kontraster spændende fra Beethovens fantastiske sene cello-sonate til Bartoks fascinerende Contrasts skrevet til den amerikanske jazz-klarinettist Benny Goodman. Koncertens anden halvdel består af Mendelssohns Oktet, en genistreg skrevet af den kun 16-årige komponist.
Tidspunkt: kl. 20:00
Den Sorte Diamant
Afslutningskoncert
Alla Zingarese
Festivalens afslutningskoncert indeholder vægtige værker af Beethoven, Kodály og Brahms alle med et folkemusikalsk indslag. Fra Brahms temperamentsfulde zigeunermusik over Kodálys balkan-inspirerede harmonier til Beethovens humoristiske variationer over et tema med titlen: ”Før man påbegynder arbejdet, skal man først spise”.
Tidspunkt: kl. 20:00
Mogens Dahl Koncertsal
Billetsalg
Her kan du købe billetter til koncerterne i Copenhagen Chamber Music Festival. Klik på den koncert du vil gå til, og du bliver viderestillet til billetudbyder.




